Jesper Christiansen - TIME PASSES for Virginia Woolf, 12. maj - 16. juni 2012
”Intet, sådan forekom det, kunne overleve flodbølgen, dette vældige mørke, som sneg sig ind gennem nøglehuller og sprækker, stjal sig rundt om skodder, kom ind i soveværelser, opslugte her en kande og et vandfad, dér en skål med røde og gule georginer, dér de skarpe kanter og den faste substans af en kommode. Det var ikke blot møblerne, som gik til grunde; der var næsten intet tilbage af legeme eller bevidsthed, hvorved man kunne sige “Det er ham” eller “Det er hende”.
Fra Virginia Woolf: “Til Fyret” (oversættelse: Merete Ries)
Det tematiske omdrejningspunkt for Jesper Christiansens nye serie af malerier er Virginia Woolfs roman “Til Fyret” fra 1927. Det er ikke første gang, Christiansen lader et litterært værk være udgangspunkt for en udstilling; han har tidligere malet billeder inspireret af for eksempel forfatteren Marcel Proust.
Woolfs roman anses i dag for et hovedværk i moderne litteratur. Bogens hovedpersoner er familien Ramsay og en række af deres venner. Handlingen udspiller sig i familien Ramseys sommerhus på den skotske Isle of Skye, som de i bogen besøger to gange med ti års mellemrum.
Christiansens udstillingstitel, “Time Passes” (på dansk “Tiden går”) er opkaldt efter romanens midterste del, hvor hovedrollen indtages af selve huset. Bygningen spiller en tilsyneladende sekundær rolle i første og sidste del af romanen, hvor familien og dens gæster opholder sig der, mens det er det tomme hus og tiden, der går, der er det primære omdrejningpunkt i bogens midtersektion.
Malerierne er således mennesketomme billeder, hvor der stilles skarpt på huset og dets indre. Det hus, der er gengivet i Christiansens billeder, er, ganske som huset i Woolfs roman, rent faktisk Woolf-familiens eget sommerhus – der dog i virkeligheden ligger i den sydengelske by St. Ives i Cornwall.
Billederne er fyldt med mønstre og strukturer fra interiøret og haven. Tilsammen gør de værkerne til vibrerende farvelandskaber. Mønstrene og farverne holdes dog samtidig fast i billedernes sorte grundering, som i flader står uberørt hen. Netop mørkets gennembrydning er det fælles tema for såvel Woolfs roman som Christiansens malerier. Mørket flyder gennem rummene og forandrer dem bestandigt. Det ligger hele tiden lige bag motivet og kan få det til at forsvinde, og den sorte baggrund giver på én gang de farverige motiver nærvær og forlener billederne med et indtryk af fravær.
