Galerie Mikael Andersen blev stiftet i København i 1989. Siden da har galleriet haft et stærkt fokus på både den danske og internationale samtidskunst med hovedvægt på maleri og skulptur. 


Galerie Mikael Andersen har fra begyndelsen sigtet efter at internationalisere den danske kunstscene gennem udstillingerne i Bredgade, hvor galleriet har haft til huse siden etableringen. Desuden har galleriet kurateret udstillinger i samarbejde med andre institutioner, bl.a. Fairy Tales Forever (2005) på Aros – Aarhus Kunstmuseum, JuxtaPosition (1993) og Display (1997), begge på Charlottenborg, København. Gennem disse udstillinger kom Mikael Andersen til at arbejde sammen med fremtrædende tyske kunstnere som Martin Kippenberger, Isa Genzken, Albert Oehlen, Cosima von Bonin og især Günther Förg. 


Den fortløbende og dynamiske dialog mellem Galerie Mikael Andersen og den tyske kunstsvene blev cementeret mellem 2007 og 2014 da galleriet blev udvidet med udstillingslokaler i Berlin. En række unge kunstnere med bopæl i Berlin, som Tom Anholt, Lucy Teasdale og Fritz Bornstück, blev inkluderet i galleriets program og styrkede dermed den international profil. Galleriet repræsenterer desuden Estaten efter den sydafrikanske avant-gardemaler Ernest Mancoba (1904-2002) og den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984).

 

I 2014 markerede udstillingen "Günther Förg - Ubuntu" galleriets 25-års jubilæum.

 

Følg os på Facebook og Instagram